CAMILLA WANDAHL

Om Camilla Wandahl

De første historier

Jeg har altid elsket at fortælle historier. Når jeg ser tilbage i dagbøger og vennebøger, har jeg ønsket at blive forfatter, journalist eller illustrator lige siden jeg var barn. Og jeg har skrevet historier lige så længe.

Da jeg skrev min første længere historie (ti sider i hånden) var jeg ni år. Historien hed En ufo i baghaven. Den handlede om en dreng, der mødte en grøn- og lyserødplettet rumvæsen i sin baghave, og var inspireret af, at jeg lige havde set ET. Historien blev ikke færdig, men jeg havde det så sjovt med at skrive den, at jeg kastede mig ud i endnu flere historier. De næste handlede om gadebørn, enhjørninger og søde dyr, og jeg tegnede ofte forsider og illustrationer til historierne. Min føste roman gik jeg i gang med som 15årig, den hed Miris efterår, og var en klassisk teenagefortælling, som jeg nåede at skrive 40 sider af.

Så vandt jeg som 16årig min første novellekonkurrence med fantasynovellen Forført af månen, der blev trykt i Årbogen Piger 2003 og udkom på forlaget Carlsen i slutningen af 2002. Og kort efter fik jeg at vide, at min realistiske novelle (og terminsprøve i 9. klasse) Kastanjegrenen var blevet udvalgt til antologien Udvalgte noveller fra Fyldepennen. Jeg var så glad for de to udgivelser! Siden er der kommet flere noveller til, blandt andet flere i science fiction-genren i forbindelse med, at jeg vandt Den Danske Science Fiction Pris for unge under 21 år i 2004 og 2005.

Min familie har altid støttet mig meget i at skrive og tegne, og jeg har aldrig følt, at det var ensomt at skrive, fordi jeg var så heldig at have veninder i folkeskolen, der også kunne lide at skrive og tegne. Da jeg gik i 2. g opdagede jeg foreningen Håbefulde Unge Forfattere, som jeg meldte mig ind i. Der mødte jeg en masse andre unge og kom med i en skrivegruppe, der ligesom jeg selv brændte for at skrive - og så gik jeg for alvor i gang med at skrive romaner.

De første romaner

I 3. g skrev jeg en fantasyroman og et par billedbøger, som jeg sendte til forlag. Jeg fik god respons fra forlagene, men det var ikke godt nok til at blive udgivet. Mens jeg gik på Skriveskolen Hemingway, begyndte jeg på en ungdomsroman, som Høst og Søn syntes var så god, at de gerne ville se det næste jeg skrev. Så jeg sendte min næste bog til dem - og det var Hjerte i vente, som udkom et år senere, og altså blev min debut. Sommeren 2008, mens jeg ventede på, at Hjerte i vente skulle udkomme, gik jeg på Borups Højskole. Dér skrev jeg Så fandens forelsket, som udkom i august måned.

Hen over sommeren og efteråret 09 dannede min skrivegruppe en krimigruppe, hvor vi skrev hver skrev en krimi/gyser. Vi mødtes hver 14 dag og gav respons på 10 sider, som vi på forhånd havde mailet til hinanden. På den måde blev Et blodigt spil til, og jeg kan helt sikkert takke krimigruppen for, at jeg fandt på dén bog! Et blodigt spil udkom i 2010, hvor også de to første bind af pigeserien Veninder for altid udkom.